Menu

Shopindehaver: Det betyder flytningen for dig

Shopindehaver: Det betyder flytningen for dig

Om kort tid flytter alle shopindehavere med deres shopindstillinger fra det gamle brugerområde til det opdaterede partnerområde.

Denne opgradering giver dig en masse fordele, som vi allerede har præsenteret i flere blogindlæg. Blandt de vigtigste forbedringer for shopindehavere er især tidsbesparelsen, den forbedrede navigation samt udvidede features, som skal øge dit salg. Hermed vil vi gerne stille præcis de funktioner og services til rådighed for dig som shopindehaver, som du skal bruge for at nå dine personlige salgsmål så effektivt og enkelt som muligt. Vi er overbeviste om, at vi har opnået netop dét med vores opgradering.

For at opretholde vores platforms hurtighed og stabilitet under ombygningen vil enkelte komplekse funktioner, sjældent benyttede eller inaktive features ikke blive medtaget i det opdaterede partnerområde. Se detaljerne i den følgende liste:

FØLGENDE FLYTTES IKKE:

  • Shops, som siden d. 01.01.2016 intet salg har haft
  • Shops, som kun indeholder tekst- og talmotiver fra T-shirt-designeren
    • Disse shopindehavere er hjertelig velkomne til at åbne en ny konto i partnerområdet.
  • Produkter, som er skabt med communitydesigns
  • Sorteringer, som blev foretaget i shops
    • Flyttede shops sorteres automatisk ud fra det senest skabte produkt og viser kun otte produkter pr. design. Disse indstillinger kan justeres efter ønske.
  • Shopkategorier
    • Denne funktion erstattes af den opdaterede “tema“-feature.

YDERLIGERE ÆNDRINGER:

  • For produkter, som indeholder en tekst og/eller tal OG et design, gælder det, at kun designet bliver flyttet.

TIL BRUGERE AF API:

  • Shop-ejere, der bruger vores API, flyttes ikke lige nu. For brugere af vores interface vil der komme yderligere information i løbet af året.

Hvad sker der nu?

Så snart datoerne for flytningen fra brugerområdet til partnerområdet ligger fast, vil vi informere dig med en måneds varsel og sikre, at du er bedst muligt klædt på til flytningen.

Når du logger ind på din konto på selve flyttedagen, lander du automatisk i dit nye partnerområde. Alle dine data og betalingsoplysninger vil så være tilgængelige derinde. Efter denne glidende overgang kan du begive dig direkte ud på den nye platform og lære alle funktioner og fordele at kende.

Derudover har vi lavet en video-tutorial til dig, som beskriver, hvordan du uploader designs i partnerområdet, skaber produkter og bruger statistikkerne. Hvis du har yderligere spørgsmål, så lad os det venligst vide under kommentarer eller vores forum.

Leave a Reply


*

I agree